Dyr i storbyen
På vores breddegrader, og her menes Danmark, er det begrænset, hvor eksotiske dyr, vi ser i byen. Dog findes der et forholdsvis rigt dyreliv, i form af fugle af forskellige arter, som præger bylivet. Her om sommeren hvor de fleste af os sover med vinduerne åbne, kan man rigtig høre fuglekvidder; særligt tidligt om morgenen. Dette er rigtig hyggeligt, og minder om sommer og lyse nætter og morgener. Til tider brydes denne nærmest symfoniske kvidren dog af skingre lyde fra lavtflyvende måger, der leder efter føde i blandt andet skraldespande i byens baggårde. Nogle steder har det været så slemt, at man har meldt mågerne til kommunen, da de simpelthen larmer utrolig meget. Jeg tænker, at vi som byboere kan gøre noget selv, ved at lukke vores skraldeposer tilstrækkeligt, så ikke de nemt kan pikkes op med et næb, og mågerne derved at spise af vores køkkenaffald. Det er måske naivt at tro, men jeg tænker, at så længe der ikke er noget næring at få herinde, vil de søge til kysten igen.